Du kender formentlig situationen: Du har netop oprettet et nyt projekt i Microsoft Project, og vil gerne have alle de danske helligdage angivet i projektkalenderen. Efter lang tids søgen finder du endelig en papirkalender, og begynder det langvarige arbejde med at få alle helligdagene registreret i projekt-kalenderen.
Men der er en smartere måde: Du downloader blot makroen, der tilføjer de danske helligdage til din projektfil.
Makroen er udviklet til Microsoft Project, og den påfører alle danske helligdage i projektets kalender for perioden 01.01.1984 til 31.12.2049. Makroen tilretter projekt-kalenderen for alle åbne (indlæste) projekter – også projekter med eksisterende data.
Udviklet og testet i Microsoft Project version 2003, men virker i både tidligere og senere versioner af Project (også testet i Project 2019).
Hvis makro-sikkerheden er indstillet til Høj i Project, vil du ikke få nedenstående velkomst-billede frem, når du åbner projekt-filen Helligdage.mpp:
Ret makro-sikkerheden til fx Mellem, og åbn Helligdage.mpp igen.
Du kan også starte makroen ved at vælge den fra nedenstående oversigt (menuen Funktioner – Makro – Makroer / Tools – Macro – Macros):